Ledige stillinger
Arbejdsleder / Opgavekoordinator
Ny medarbejder med overblik søges til vores kontor i Hillerød da vores nuværende arbejdsleder går på pension.
Dit job vil primært være at koordinere de daglige arbejdsopgaver for vores 7 glarmestersvende. Desuden vil du blive en del af vores daglige kundebetjening både telefonisk og personligt, herunder beregning og udarbejdelse af tilbud på arbejdsopgaver. I pressede situationer vil det være en fordel du ikke er bleg for at give en hånd med på værkstedet eller ude på arbejdsopgaver i byen. Glarmestererfaring er dog ikke et krav.
Ønsket tiltrædelse vil være april/maj måned.
Vi tilbyder:
- Et afvekslende job med nye opgaver hver dag.
- Et godt arbejdsmiljø med sammenhold.
- Gode og dygtige kollegaer.
- Sundhedsforsikring og pension.
Vi forventer:
- Du er velformuleret, kvalitetsbevidst og beslutningsdygtig.
- Du er god til at kommunikere med både kolleger, kunder og leverandører.
- Du kan håndtere flere opgaver samtidig i en travl hverdag.
- Du har eventuelt en håndværksmæssig baggrund.
Kig rundt på vores hjemmeside og se lidt af det vi arbejder med. Vi er meget alsidige og gør vort bedste til, at vore medarbejdere bliver så dygtige som muligt med vekslende og inspirerende arbejdsopgaver.
Skriftlig ansøgning bedes fremsendt på mail til:
Thomas Petersen
mail:
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Carl Petersen & Søn A/S er én af Nordsjællands ældste og mest fleksible glarmestervirksomheder med hovedafdeling i Hillerød og underafdeling i Birkerød. Vi har været i glarmesterbranchen i over et århundrede, så vi ved, hvad vi laver. Vi fornyer os hele tiden ved at kunne tilbyde de nyeste og mest moderne glasløsninger, men samtidig holder vi fast i de gamle dyder, der fungerer. Vi beskæftiger os med alt inden for glarmesterfaget, herunder har vi specialafdeling med reparation og udskiftning af bilglas.
Glarmesterlærling
Vi søger en energisk lærling til vort firma som har hænderne skruet rigtigt på og kan bruge hovedet.
Går du med et ønske om at arbejde med dine hænder indenfor et håndværksfag præget af både gamle værdsatte arbejdsmetoder og nye der kræver nytænkning og stor nøjagtighed for at løse dagens og fremtidens opgaver, så er dette måske lige uddannelsen for dig.
Glarmesterfaget er i konstant vækst og der kommer hele tiden nye spændende glasløsninger på markedet, både indenfor byggeri, renovering, autoruder og interiørglas.
Uddannelsen tager 3½ - 4 år og foregår dels i firmaet og dels på Glarmesterskolen ved Holbæk, fordelt med 6 skoleophold.
Se mere her:
https://eucnvs.dk/erhvervsuddannelser/glarmester/
Kig rundt på vores hjemmeside og se lidt af det vi arbejder med. Vi er meget alsidige og gør vort bedste til, at vore medarbejdere bliver så dygtige som muligt med vekslende og inspirerende arbejdsopgaver.
Skriftlig ansøgning bedes fremsendt på mail til:
Thomas Petersen
mail:
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------